Når computeren skiftes ud
Når man tænker tilbage, er det de færreste af os, som kan tælle på én hånd, hvor mange computere vi i vores husstand har smidt ud gennem tiden. De fleste computere har nu om dage en levetid på omkring 3 år, og så skifter vi dem ud, da vi synes de er blevet for langsomme, eller fordi vi bare gerne vil med på moden og have det nyeste af det nye. Vi stødte på denne artikel hos Vitaminic.dk og blev lidt inspirerede omkring grøn tænkning.
Lad os nu prøve at lave et lille regnestykke. Der er ifølge Danmarks Statistik 2.593.553 husstande (målt i 2012). Regner med så med, at der i gennemsnit er 1 computere pr husstand (hvilket jeg tror er lavt sat), og at hver husstand skifter computer gennemsnitligt hvert 3. år, så bliver der altså hvert år udskiftet lidt over 860.000 computere! Og dette er blot i de danske hjem. Medregner man firmaer, skoler, institutioner osv, vil tallet været langt højere.
Stadig stor værdi
Men er disse computere så uden værdi? Nej, det er de ikke! Der er nemlig forskellige årsager til, at vi udskifter vores computere. Nogle udskifter, fordi de godt kan lide at have det nyeste af det nye. Det betyder, at deres computer stadig kan have meget levetid tilbage og næsten ikke er blevet slidt. Andre sælger, fordi deres computer er blevet for langsom til at kunne trække de nye spil, der er udkommet. Men en sådan computer kan stadig have rigeligt med regnekraft for en person, der skal bruge den til skole-brug. Igen er der en ældre generation i befolkningen, som næsten kun bruger computeren til at gå på net-bank, snakke med andre familiemedlemmer på facebook eller til at google en opskrift. De kan sagtens bruge en computer, som de fleste af os andre vil have dømt til skrot.
Flere former for genbrug – Spar penge
Så hvad gør man med sin brugte computer? I stedet for at smide den ud, bør man overveje, hvem der mon kan have glæde af den:
Tror man, at der kan stå en køber klar, som er villig til at give en lille sum penge for den, så sæt den til salg på DBA eller Gul og Gratis.
Er computeren i god stand, men bare blevet for langsom, så kan man også give den til et firma som Refurb. De indsamler nemlig brugte computere, sætter dem i stand ved at opgradere hardwaren og installere ny software, og så sælger de dem til billige penge, så eksempelvis studerende kan få sig en god computer eller en billig ekstern harddisk til skoleopgaverne – selvom de er på SU.
Hvis computeren er ok, men man ikke tror den kan sælges for særlig meget, og man ikke gider at have bøvlet med det, så aflever den evt. til en genbrugsbutik, hvor de kan sælge den videre og bruge pengene til velgørenhed. Nogle gange kører Røde Kors og andre nødhjælpsorganisationer også indsamlinger, hvor man kan donere computere og mobiltelefoner, så de tager med til forskellige u-lande.
Så husk næste gang, at du skal til at skifte din gamle computer ud, at den ikke nødvendigvis behøves at skrottes, bare fordi du ikke længere selv kan bruge den. Måske findes der nemlig en masse andre mennesker som kan.
Recent Comments