Housewarming fest med privat kok

Jeg er lige flyttet sammen med kæresten. Vi har fundet drømmeboligen på Amager og er så småt ved at komme på plads. Vi er derfor i gang med at planlægge en housewarming for vores nærmeste.  Normalt er jeg typen der godt kan lide at lave maden selv, men denne gang vil jeg gerne bare nyde tiden med vores gæster uden at stresse over madlavningen. Det skyldes især at de sidste par uger har været ret stressende med flytningen. Jeg har derfor prøvet at google mig frem til lej en kok og har fundet en i Nordsjælland som både laver 8-retters gourmet mad og buffet. Vi tænker at buffet passer bedst til en housewarming så vi har bestilt en kok til at lave en lækker buffet.

Vi holder festen på vores dejlige terrasse med udsigt til Amager strand og har købt varmelamper hvis nu det skulle blive køligt i løbet af aftenen. Vi håber dog at det bliver en lun sommeraften, så vi kan nyde den flotte solnedgang også. Ifølge vejrudsigten så kommer det ikke til at regne, så vi krydser fingre for at dette ikke når at ændre sig.

Vi har også lejet fine borde og stole til de mange gæster og der kommer en bartender og mikser drinks. Jeg glæder mig til at vise vores venner og familie vores nye sted.

Alba og Malte er også blevet så glade for deres nye værelser. Albas værelse har vi malet i lys rosa på den ene væg og Maltes væg har fået en støvet blå farve. De har fået plads til masser af opbevaring og et fint lille bord i midten med stole til deres gæster og hvor de kan sidde og tegne og så videre. Vores soveværelse har vi malet i en mørk rosa, som har givet det en hyggelig hotel vibe. Så man kan roligt sige, at der er kommet lidt knald på farverne hjemme hos os.

You may also like...

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *