Graviditetsscanninger – er det pengene værd?
Når man bliver gravid bliver man også tilbudt en eller flere graviditetsscanninger i det offentlige sygehusvæsen. Alligevel er der mange private graviditetsklinikker, der tilbyder en masse ekstra scanninger, men de gør det naturligvis ikke for deres blå øjnes skyld, men fordi det er en forretning, ligesom så meget andet.
Der er mange steder rundt om i landet der tilbyder diverse 3D-4D scanninger, hvor man kan se fosteret på en helt anden måde, end ved de mere traditionelle graviditetsscanninger.
Ultralydsscanninger på private graviditetsklinikker er efterhånden blevet normen i graviditeter i Danmark, og det er svært at sige, om det er fordi vi har mindre tiltro til det offentlig, eller det bare er fordi vi er mere nysgerrige og teknologien har givet os muligheden.
En anden ting der gør, at mange vælger at få lavet flere scanninger er prisen. For selvom omkring 1000 kroner for en scanning kan lyde af meget, så er den en dråbe i havet når det kommer til at få et barn. Det er omkring det samme som en babydyne og et et par rangler, og hvem vil ikke give det for at kunne vise sit barn frem – inden det er født.
Desuden vil man også føle en større sikkerhed, hvis man hele tiden kan følge med i graviditeten, og det er svært at sætte en pris på tryghed.
Recent Comments